Store Åmose

Tema
Sted
Tid

Hovedgård og landskab
Astrup
1700-

Beskrivelse

Området er primært udpeget som arkæologisk interesseområde, men rummer også en lang række andre værdier. Mosen rummer velbevarede levn fra slutningen af istiden til midt i bondestenalderen og er internationalt kendt bl.a. fordi bevaringsforholdene af forskellige grunde, især den høje vandstand, har været enestående gode. Dermed er det muligt at få et usædvanligt nuanceret indblik i datidens boligforhold, redskabsforråd, ernæring m.v.

Undersøgelser i 1980’erne har vist, at der fortsat er bevaret talrige stenalderlevn i tørvelagene. De fleste og de mest værdifulde er påvist i Store Åmoses østlige del, men den vestlige har også stedvis givet vigtige fund. Sænkninger af grundvandsniveauet i mosen fremmer nedbrydningen af levnene og denne udvikling fremskyndes ved pløjning.

I historisk tid har mosen været en vigtig ressource for de omgivende landbosamfund, især har engenes hø været vigtig for et meget stort opland af både hovedgårde og landsbyer. Hele området har således kunnet sikre godt og rigeligt vinterfoder til et stort husdyrhold og dermed bl.a. gødning til agerarealerne, men også eftergræsningen efter høslet har haft stor betydning.

Mosens tørveforekomster har været udnyttet af oplandet i århundreder, senest og i stor stil under anden verdenskrigs tørveeventyr. De udgravede tørvebassiner med åbent vand samt tracéer efter tipvognsbaner og andre levn præger endnu store dele af mosen og dens nærmeste omgivelser.

De dele af mosen, der ikke er under plov, anvendes nu kun i meget begrænset omfang til høslet og eftergræsning. Det betyder, at de stort set lades uforstyrrede til glæde for et rigt dyre- og planteliv, men også at de tilbageværende engområder efterhånden springer i skov, og dermed slører de historiske strukturer i landskabet.

Bærende elementer

Bærende elementer og strukturer er:

  • Tykke tørvelag med levn af tidligere bosættelser
  • Spor af mange århundreders tørveudvinding
  • Bromølle—Holbæk Kommune—som vandstandsregulerende faktor indtil nedlæggelse som møllested i 1700-årene
  • Den åbne moseflade med græssede enge, vandfyldte tørvegrave og grøfter
  • Kulturmiljøet er en del af et større sammenhængende kulturmiljø.

Eksisterende bevaringstiltag

Udpluk af planer og beskyttelser:

  • § 3 beskyttede naturtyper (skovsump, ellesump, skoveng, eng, mose, kultureng, vandhuller og askesump) og vandløb
  • Udpeget som kulturarvsareal af Kulturarvsstyrelsen, pga. området er et unikt arkæologisk reservat i international sammenhæng

Sårbarhed/Trusler

Følgende aktiviteter kan påvirke kulturmiljøets integritet og oplevelsesværdi negativt:

  • Byggeri og anlæg
  • Vandstandssænkning og dyrkning
  • Tilplantning og tilgroning
  • Manglende græsning eller slåning af engarealer
  • Manglende fælles kommunal forvaltning og formidling af det store sammenhængende kulturmiljø—Store Åmose, som fortsætter ind i Holbæk Kommune, og som hænger sammen geografisk, landskabeligt og kulturhistorisk

Kort 1.


Billede 1.

Bromølle Kro ved Åmose Ås udløb fra Store Åmose. Møllen blev nedlagt, da man i slutningen af 1700-årene ønskede at afvande mosen, fra syd.

Kroen ligger i nabokommunen Holbæk. 

Billede 2.

Den voldsomt uddybede Åmose Å ved Bromølle. Den første store uddybning skete omkring 1800 og medførte en stærk sænkning af mosens grundvandsniveau, som siden er fortsat, fra nordvest.

Billede 3.

Den vestlige del af Store Åmose nord for Hesselbjerg
Skov, tilgroet eng med tidsler og spredt krat, fra sydøst.

Beliggende uden for kommunegrænsen. 

Billede 4.

Græsset eng ved Ulkestrup Lyng, kantet af elle- og birkeskov, fra nord.

Beliggende uden for kommunegrænsen.

Billede 5. 

Der er mange spor efter tidligere tørvegravning i dette område på Ulkestrup Lyng, nu dækket af birke- og elleskov, fra sydvest.

Beliggende uden for kommunegrænsen.

Billede 6.

Kongemosen, fredet og delvis sat under vand for at beskytte enestående velbevarede bopladser fra ældre stenalder, fra nord.

Beliggende uden for kommunegrænsen.