Øen Sejerø

Tema
Sted
Tid

Ø-miljø
Sejerø
1200-

Beskrivelse

Sejerø er som helhed udpeget som kulturmiljø. Desuden er specifikt to landsbyer udpeget som sådanne (300-1a og 300-1b, se nedenfor).

Øen nævnes i kong Valdemars jordebog fra 1231 med hus, og der har sikkert boet bønder på øen allerede dengang, for kirken er ikke meget yngre. I 1300-tallet tilhørte øen roskildebispen, og efter reformationen overgik den til krongodset. Sidst i 1600-tallet blev den solgt til private, således var den en lang tid i slægten Rostgaards eje. I 1805 købte beboerne øens gårde til selveje.

Øens bakker består overvejende af frugtbart moræneler, mens de lave områder er hævet havbund, som er mindre frugtbar, men man har i hvert fald fra 1600-årene kunnet gøde markerne så meget med tang og formentlig også med gødning fra husdyr, som kunne vinterfodres med hø fra de store lavninger mellem morænebakkerne, at man kunne have det såkaldte alsædebrug, dvs. at man kunne tilså markerne hvert år uden mellemliggende brakperioder.

Landsbyerne ligger på det høje moræneland, Mastrup dog noget lavere end de øvrige. Langs kysten findes lidt spredt husmandsbebyggelse, hvis beboere også har ernæret sig ved lidt fiskeri. En egentlig fiskerbebyggelse findes ved Nordby. Allerede i middelalderen har der været drevet sæsonfiskeri fra
kysten; middelalderlige fiskerboder er påvist ved Mastrup og Elmebjerg.

De nogle steder endnu bevarede bindingsværkshuse, hvad enten de ligger i bymæssig bebyggelse eller på det åbne land, er af en særlig konstruktion, der minder om byggemåden i Odsherred, bl.a. kendetegnet ved manglen på løsholter.

Fiskeriet koncentreredes i løbet af 1800-tallet om havnen, hvis ældste del er anlagt i 1839 med senere udvidelser i 1903-04. Havnen havde tidligere forbindelse til Saltbæk Vig, men denne erstattedes i 1904 af dampskibsforbindelse til Kalundborg. Siden 1932 er der drevet færgefart mellem øen og
Havnsø.

Efter 2. verdenskrig er der sket en vis udbygning med sommerhusområder en 3-4 steder ud over øen.

Bærende elementer

  • Øens højtliggende åbne morænebakker langs kysten
  • De centralt beliggende lavere områder af hævet havbund
  • Det fintmaskede net af levende hegn og sten- og jorddiger, især i den nordvest- og sydøstlige del af øen
  • Landsbyerne, husmandsbebyggelser og bebyggelse, der generelt ligger på det høje moræneland
  • Fiskerbebyggelse og færgehavn ved Sejerby
  • Fyrtårn og fyrmesterbolig oven for kystskrænten på Gniben.

Eksisterende bevaringstiltag

  • Flere beskyttede sten- og jorddiger på øen
  • 300 m kirkebyggelinje rundt om Sejerø Kirke
  • Flere fredede fortidsminder (flere høje, to bautasten og et stenkammer på sydspidsen) med tilhørende 100 meter beskyttelseslinjer
  • § 3 beskyttede naturtyper (hede, eng, søer, vandhuller, moser, strandoverdrev og overdrev) og vandløb
  • Lokalplan nr. 4.2. For et plejehjem i Sejerby
  • Lokalplan nr. 4.6. Golfbane, Sejerø
  • Lokalplan nr. 4.4. For udvidelse af Sejerø Havn
  • Lokalplan nr. 4.7. Sommerhusområdet Gniben Strand, Sejerø
  • Lokalplan nr. 507 for sommerhusområdet Knoldebjerg, Sejerø.

Sårbarhed/Trusler

Følgende aktiviteter kan påvirke kulturmiljøets integritet og oplevelsesværdi
negativt:

  • Bebyggelse uden for de afgrænsede landsbyer
  • Tilplantning og tilgroning på de ubebyggede arealer
  • Nedrivning eller om-, til- og nybygning af og ved gårde og huse, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse
  • Ændring af vejstrukturen, ændring af belægning samt opstilling af vejudstyr mv.
  • Turisme- og sommerhusbebyggelser samt byudvikling, som i omfang og skala ikke harmonerer med de nuværende bebyggede og ubebyggede arealer eller som slører de historiske strukturer på øen.

Kort 1.

Tallene på kortet viser billedernes numre.


Kort 2.


Billede 1.

Udsigt fra færgen mod færgehavnen. De nyopførte bygningsfaciliteter passer pænt ind i miljøet.

Billede 2.

Det gl. Sejerø andelsmejeri.
Opført i 1950. Et væsentligt stykke andelsbevægelses historie. Bruges ikke længere til mejeri. Egner sig godt til anden industriel produktion.

Billede 3.

Udsigt fra vejen ved andelsmejeriet mod Bybjerg til venstre, i mellemgrunden et pænt jorddige. Set fra sydøst.

Billede 4.

Husmandssted vest for andelsmejeriet. Opført ca. år 1920. Ganske velbevaret.

Billede 5. 

Bybjerg. Set fra nordvest.

Billede 6.

Et udsnit af det fintmaskede net af jorddiger mellem Marebjerg og Lydebjerg.
Set fra landevejen - mod nordøst.

Billede 7.

Husmandssted på Gniben 11.
Et fint lille 3-fløjet anlæg fra ca. år 1920.
Nyt tag og vinduer.

Billede 8.

Fyrmesterbolig fra sidst i 1800-tallet. Rimeligt godt bevaret.

Billede 9.

Fyrtårnet på Gniben stående på den gamle kystskrænt fra sidste istid. Den nye forstrand
ses i forgrunden. Set fra vest.

Billede 10.

Fyrtårnet på Gniben. Opført år 1852. Særdeles bevaringsværdigt. Set fra sydøst.

Billede 11.

Gård nord for Sejerøvej.
Grundmuret stuehus fra midten af 1800-tallet. Ældre bevoksning og levende hegn til højre. Set fra syd.

Billede 12.

Kig fra Sejerøvej med marker med jorddiger og hvidkalket gård i baggrunden. Set fra sydøst.

Billede 13.

Gammelt bindingsværkshus i den originale byggestil, på Sejerøvej 14 i Nordby.

Billede 14.

Jorddige med bevoksning ud for Vossenbjerg. Set fra syd.

Billede 15.

Gammel bondegård i grundmur og bindingsværk med stråtag. Sejerøvej 1. (Lige øst for campingpladsen). Et velbevaret og bevaringsværdigt anlæg. Set fra sydvest.

Billede 16.

Kig mod øst mod sydspidsen af øen. Med sten strøning og udyrkede arealer i forgrunden.
I mellemgrunden til venstre et jorddige.

Billede 17.

Særdeles forfalden gård i Mastrup. Et af mange eksempler på forfaldne gårde på øen.

Billede 18.

Bondehus på Mastrupvej 43.
Opført ca. år 1850. I grundmur.
Velbevaret anlæg som nu tjener som sommerbolig.
Set fra sydvest.

Billede 19.

Sejerbys profil. Set fra syd.
Nybebyggelse spreder sig ud over markerne.

Billede 20.

Udsigt ned mod færgehavnen. Set fra sydøst.

Billede 21.

Udsigt fra Strædet i Kongstrup ud over kysten mod øst.