Tema
Sted
Tid
Beskrivelse
Hovedgården lå i middelalderen i en landsby af samme navn. Den blev i 1339 af dronning Margrete skænket til Sorø Kloster, og i 1444 blev den mageskiftet til Roskilde bispestol. Efter reformationen blev gården krongods, og i 1561 mageskiftedes den til Laurids Iversen Serlin sammen med 4 gårde i Kattrup. Senere indlemmedes 3 gårde i Kuserup og før 1682 gårdene i landsbyen Kattrup i hovedgårdsjorden.
Gården havde betydelige engarealer i Lille og Store Åmose samt vandmøllerne Vandfaldsmølle sydøst for gården og Rangle Mølle (en af Kongens Møller, se 301-12) samt del i græsningen på overdrevet Halleby Ore.
Den gamle hovedbygning med sidefløje i bindingsværk fra midten af 1700-årene blev nedrevet i 1898, og i 1925 opførtes en nyklassistisk hovedbygning i ét stokværk over høj kælder. Avlsbygninger og forpagterbolig er fra anden halvdel af 1800-årene. Lindealleer, trærækker og godshuse præger området sammen med de store marker og inddigede skove.
Bærende elementer
- Hovedgårdsanlægget med hovedbygning, side– og avlslænger, forpagterbolig, gårdsplads, parkanlæg med allétræer m.v.
- De mange små arbejderboliger på godsets jorder
- De store marker mellem større og mindre løvskovsområder, levende hegn og sten– og jorddiger
- Den åbne græsningsskov Præsteskov med meget gamle løvttræer
- Den lille skov Parcelstubs karakter af gærdselsskov med store gamle ege og hassel som underbevoksning
Eksisterende bevaringstiltag
Udpluk af planer og beskyttelser:
- Fredet fortidsminde (stenkammer) med tilhørende 100 meter beskyttelseslinje syd for hovedgårdsanlægget
- Mange beskyttede sten– og jorddiger rundt om skove, i dyrkningsskel og langs store dele af ejerlavsgrænsen
- § 3 beskyttede naturtyper (skovsø, vandhuller, vandbassin, søer, skovsump, mose og eng) og vandløb
Sårbarhed/Trusler
Følgende aktiviteter kan påvirke kulturmiljøets integritet og oplevelsesværdi negativt:
- Nedrivning eller om-, til– og nybyggeri af og ved huse og hovedgårdsanlæg, der ikke er i harmoni med den eksisterende bebyggelse, eller manglende vedligeholdelse
- Tilplantning eller tilgroning af de åbne marker
- Fjernelse af alléer og trærækker
- Udskiftning af gl. løvskov til nåleskov
- Nedlæggelse af gennemgående veje
Kort 1.
Tallene på kortet viser billedernes numre.
Billede 1.
Den nyklassisistiske hovedbygning på Kattrup, opført i 1925 (arkitekt Jens Ingwersen), efter at den gamle hovedbygning fra midten af 1700-årene var blevet nedrevet i 1898, fra nord.
Billede 2.
De to nordligste avlslænger på Kattrup, fra hhv. 1896 og 1852, fra nordøst.
Billede 3.
Den nordøstligste længe i Kattrups avlsgård, opført af grev U.J.A. Bernstorff-Mylius i 1896, fra vest.
Billede 4.
Den vestligste længe i avlsgårdsanlægget, forvalterboligen fra 1877, og 1898-1925 bolig for ejeren U.J.A. Bertstorff-Mylius, fra vest.
Billede 5.
Kattrups smedie vest for avlsgården, fra nordvest.
Billede 6.
Harmonisk længehus ved Kattrups avlsgård, fra syd.
Billede 7.
De klippede lindealléer i Kattrups haveanlæg kan ses videnom, fra vest.
Billede 8.
Udsigten fra Kattrups brolagte gårdsplads henover vejen og stendigerne omkring de store marker og skove mod nordvest, fra sydøst.
Billede 9.
Lille skovløberhus i kanten af Kattrup Skov ved Kattrup, fra sydvest.
Billede 10.
Lille godshus, Smedens Hus, under Kattrup, fra nord.
Billede 11.
Den lange, næsten snorlige vej op over Kattrups jorder kantet af diger og gamle træer, fra sydvest.
Billede 12.
Kunstigt opdæmmet sø med tilløb fra kilde i Kattrup Skov, fra syd.
