Tema
Sted
Tid
Beskrivelse
Landsbyen er en større, agrar kirkelandsby med mange velbevarede funktionsbygninger. Byens ældre lag består af 5 uudflyttede gårde med bygninger fra hver sin byggeperiode: bindingsværk, grundmur ca. 1850 (præstegården), grundmur ca. 1890 og grundmur fra 1950’erne. Oprindelige landsbyhåndværk er repræsenteret med en smedje i bindingsværk.
Øst for byen ligger den tidligere fattiggård, opført ca. 1890. Skolevæsenet er repræsenteret ved den ældste, tæt ved kirken, og næstældste skolebygning, i brug 1909 til ca. 1965.
Andelsperiodens nye funktioner er repræsenteret med andelsmejeri (senere metalvarefabrik), forsamlingshus, missionshus (1906, sekskantet), alderdomshjem og sparekasse (1873).
Endelig er der mange huse, en del af dem i bindingsværk, samt en del fra perioden ca. 1890- 1920. Af de sidstnævnte har flere haft butik. Der er ingen egentlig parcelhusudbygning, men der har dog været en vis udbygning gennem 1900-årene. De mange udflyttede gårde (i alt 24 gårde i 1682) præger byens opland.
Bærende elementer
- Den nordlige bydel med kirke, ældste skole, gadekær og præstegård
- Den lange bygade med de tilbageværende gårde, smedjen og smedens bygninger, andre ældre gadehuse i bindingsværk samt grundmurede beboelseshuse og forretninger
- Andelsperiodens repræsentanter med forsamlingshuset og andelsmejeriet i den lave del af byen ved åen (nu rørlagt)
- Den nye bydel med skolen, fattiggården og de ensartede villaer mod øst
- De velafgrænsede baghaver med mange enkelttræer, hække og levende hegn, som giver landsbyen en skarp grænse mod agerlandet
Eksisterende bevaringstiltag
Udpluk af planer og beskyttelser:
- § 3 beskyttede naturtyper (gadekær i bymidten og eng mod øst) og vandløb
- 300 meter kirkebyggelinje rundt om Reerslev Kirke
- Otte områder er omfattet af en kirkeomgivelsesfredning rundt om Reerslev Kirke
Sårbarhed/Trusler
Følgende aktiviteter kan påvirke kulturmiljøets integritet og oplevelsesværdi negativt:
- Nedrivning eller om-, til– og nybyggeri af og ved gårde og huse, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse, samt manglende vedligeholdelse
- Opblødning af landsbyens veldefinerede grænser mod de omgivende marker
Kort 1.
Tallene på kortet viser billedernes numre.
Billede 1.
Reerslev kirke i den ældste del af landsbyen vest for ådalen, fra vest.
Billede 2.
Landsbyens ældste skole umiddelbart syd for kirkegården, fra vest.
Billede 3.
Den lange alle fra præstegården til pladsen foran kirken, fra syd.
Billede 4.
Reerslevs grundmurede, hvidkalkede præstegård fra ca. 1850 ligger højt allernordligst i landsbyen med vidt udsyn til alle sider, fra nordvest.
Billede 5.
Det lille karakterfulde, sekskantede missionshus fra 1906 (arkitekt Holger Jacobsen) ligger på hjørnet af Reerslevvej og Tranemosevej og skylder den lille hjørnegrund sin særprægede form, fra sydvest.
Billede 6.
Missionshusets dør med udskæringer, fra syd.
Billede 7.
Én af de gårde, der blev liggende i landsbyen ved udflytningen, fra øst.
Billede 8.
Den nordlige del af landsbygaden (Reerslevvej) med huse fra forskellige perioder, fra syd.
Billede 9.
Meget velbevaret bindingsværkshus (med overkalket
bindingsværk og stråtag) med parallelt liggende udlænge på vestsiden af landsbygaden, fra sydøst.
Billede 10.
Den velbevarede smedie i overkalket bindingsværk sydligt i den gamle del af landsbyen, fra sydøst.
Billede 11.
Firelænget, grundmuret gård sydligt i landsbyen, fra nordvest.
Billede 12.
Den sydlige del af landsbygaden (Reerslevvej), fra nordvest Landsbyen
Billede 13.
Langt gadehus i bindingsværk på sydvestsiden af landsbygaden, fra sydøst.
Billede 14.
Gadehus i bindingsværk på sydsiden af landsbygaden
sydligst i byen, fra øst.
Billede 15.
Landsbyens forsamlingshus bag mejeriet mellem den nyere del af landsbyen og den gamle, fra øst.
Billede 16.
Det tidligere andelsmejeri (nu metalvarefabrik) med tilhørende bolig, fra sydvest.
Billede 17.
Den nederste rest af det tidligere mejeris skorsten på bagsiden af mejeribygningen, fra nordvest.
Billede 18.
Villabebyggelsen i landsbyens sydøstlige del fra begyndelsen af 1900-årene, fra vest.
Billede 19.
Rækken af små villaer langs sydsiden af Risbjergvej, fra
øst.
Billede 20.
Sognets tidligere fattiggård og senere alderdomshjem og
sognegård fra ca. 1890 øst for den gamle del af landsbyen, fra sydvest.
Billede 21.
Mindre trelænget gård over for den yngre skole på Kongstedvej i den østlige, nyere del af landsbyen, fra øst.
Billede 22.
Landsbyens yngre skolebygning fra 1909 i tidlig "Bedre Byggeskik"-stil, i brug til ca. 1965, fra vest.
Billede 23.
Den yngre skolebygning fra 1909 med pyntelige detaljer,
fra sydvest.
Billede 24.
Velbevaret vindue med de karakteristiske farver: sorte
vinduesrammer og solbænk og hvide vinduer, på skolebygningens vestside, fra vest.
Billede 25.
Den ældre del af landsbyen omkring kirken og gadekæret
på vestsiden af den snævre ådal, som krydses af kirkestien, fra øst.