Møllebakken

Tema
Sted
Tid

Tidlig industri/rekreation
Kalundborg
1700-4

Beskrivelse

Tilbage i 1700-årene fandtes ikke vejrmøller i landsbyerne på Kalundborgegnen. Der var dog vandmøller ved Skambæk (Raklev sogn) og Bregninge. Længere mod øst lå vandmøllerne, der under et kaldtes Kongens Møller; de fik alle vand fra Hallebyåen. I Kalundborg var der udover vindmøllerne også en del hestemøller; altså møller, der blev trukket af heste. Først efter den fri nærings indførelse 1857 kom der gang i opførelsen af vindmøller udenfor købstaden.

I Kalundborg var Rugbanken, den nøgne bakke der rejser ved nordsiden af Kordilgade, som skabt til vindmøller. Oprindeligt lå der hele 7 møller på stedet, der i folkemunde hurtigt blev kaldt Møllebakken. Gennem 1700- og 1800-tallet forsvandt møllerne en for en. Allerede i slutningen af 1730erne nedblæste den nordligste, der tilhørte Kalundborg Slots Ladegård. De to sidste var Ulstrups og Gregersens møller, der begge forsvandt i 1891; den første nedbrændte, og den anden blev nedtaget og flyttet.

Møllernes placering kan kun med sikkerhed bestemme for 4 ud af de 7. Yderligere 2 kan med en vis sandsynlighed stedfæstes, mens placeringen af den 7. og sidste næppe vil være mulig at afgøre på grund af manglende eller sparsomme oplysninger.

Møllebakken var indtil 1830erne et nøgent bakkedrag, hvor byens 7 vindmøller og reberbane lå. Møllerne på den nøgne Møllebakke kendes bl.a. fra nogle af maleren J. Th. Lundbyes billeder samt Kieldrups maleri fra 1847. I 1830erne dannedes ”Kommissionen til Kalundborg og Omegns Forskønnelse”, og en af de første opgaver kommissionen tog fat på var anlæg af spadserestier og træplantning på Møllebakken. Men det blev dog købmand O.M. Thrane, der fra 1869 for egen regning fuldførte Møllebakkens beplantning. Til gengæld overdrog byrådet ham brugsretten til Møllebakken i en periode på 10 år.

Da den næstsidste mølle på Møllebakken, Ulstrups mølle, var nedbrændt i 1891, blev grunden solgt til et privat selskab, der i årene 1891-92 opførte Møllebakkepavillonen på stedet. Fra det mauriske udsigtstårn, som hævede sig 180 fod over havets overflade, var der en formidabel udsigt, og tårnet var et yndet udflugtsmål for bl.a. skoleklasser og turister.

Illustreret Tidende skrev kort efter indvielsen om pavillonen: Den er på sit område noget af det smukkeste og mest tiltalende, der hidtil er kommet frem i vore provinsbyer. Omtalen fortsætter: Man har nemlig her fået de længe eftertragtede, elegante lokaler, hvor større selskaber og foreninger kan holde deres sammenkomster om sommeren. Om indretningen fortælles, at pavillonen indeholder en rummelig fest- og dansesal med balkoner for musik og tilskuere, dame- og klubværelser m.m. Rundt om bygningen imod syd, vest og øst løber en rummelig, overbygget veranda med god plads for
siddende gæster og med en smuk udsigt over det kuperede terræn med Lerchenborg og Kalundborg Fjord.

Pavillonen på Møllebakken blev et yndet udflugtsmål for byens borgere. Her var underholdning pinsemorgen, sommerrevyer og teater med bl.a. Ib Schønberg og Henrik Malberg, og her var musikalsk underholdning søndag eftermiddag, ligesom sommerfester og dyrskuer på Møllebakken også bidrog til pavillonens omsætning. Pavillonen indgik også i den store amtsudstilling i 1898.

Den knastørre træpavillon nedbrændte en sommerdag i 1931, og den blev ikke genopført. På dens plads opstod i stedet traktørstedet Møllebakken, der senere blev omdannet til restaurant, dansested og til sidst diskotek. Diskoteket lukkede efter en brand for få år siden, men de udbrændte bygninger står stadig på arealet.

I 1933 opførte Kalundborg Kommune et vandtårn ved siden af den nedbrændte pavillon. Med sin fantastiske udsigt blev vandtårnet et yndet udflugtsmål for skoleklasser, turister m.fl. Vandtårnet afløste et gammelt højdereservoir fra 1894, der formodentlig lå, hvor nu den østligste tennisbane ligger.

1932 blev Møllebakketrappen anlagt på privat initiativ, og med årene fik Solskinspladsen på Kordilgades nordside sin nuværende udformning.

Møllebakken er således et tidligt industriområde, der fra midten af 1800-tallet er omdannet til rekreativt område i takt med mølleriets afvikling.

I dag indgår Møllebakken som en del af den grønne kile, der omkranser Kalundborg by mod nord.

Bærende elementer

Bærende elementer og strukturer er:

  • Landskabelige spor efter møllerivirksomheden
  • Landskabelige spor efter reberbanen
  • Møllebakketrappen og Solskinspladsen

Eksisterende bevaringstiltag

  • Fredet område – Møllebakken i Kalundborg, 2007. Sikrer hele Møllebakken som bypark og sikrer at den private parcel fortsat kun kan anvendes til kultur- og fritidsrelaterede formål samt inden for rammerne af den gældende kommuneplan – hotel- og restaurationsvirksomhed.
  • Kulturarvsareal af national betydning
  • Kommuneplanramme K01.R02 – rekreativt område. Karakteristiske og væsentlige træer og bevoksning skal bevares.

Sårbarhed/Trusler

Følgende aktiviteter kan påvirke kulturmiljøets integritet og oplevelsesværdi negativt:

  • Planeringer/anden udnyttelse af arealerne, der fjerner de sidste synlige spor efter møller og reberbane.
  • Nedrivninger og om-, til- og nybygning af og ved bygninger, som refererer til de bærende elementer, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse i størrelse, udformning og materialer, samt manglende vedligeholdelse
  • Større ændringer i vej- og gadeforløb

 

Kilder

  • Kalundborgs Historie bd. 1, 2 og 3

Kort 1.


Kort 2.

På et nutidigt kort er indtegnet den omtrentlige beliggenhed af de 4 af de 7 møller samt reberbanen.

Tegning 1.

Udsnit af kort over Kalundborg 1792. På dette tidspunkt er der 5 møller på Møllebakken, og det oprindelige vejsystem ser ud til at have haft rent praktiske adgangsformål for møllerne på Møllebakken.

Billede 1.

Gregersens mølle ca. 1890. Gregersens Mølle var en stubmølle frem til 1851, hvor den blev erstattet af en hollandsk mølle. På en stubmølle drejede man hele møllen for at fange vinden, på en hollandsk mølle kunne man nøjes med at dreje møllehatten. Møllen havde navn efter dens ejer møller Gregers Gregersen.

Billede 2.

Placeringen af Gregersens Mølle kan stadig ses i landskabet; den lå nemlig på højen lige nord for Møllebakketrappens udmunding i Møllebakken. Set mod vest.

Billede 3.

A.E. Kieldrups Sommerlandskab fra Møllebakken ved Kalundborg, 1847, viser Gregersens Mølle, inden den blev ombygget fra stubmølle til hollandsk mølle. I den gennemgravede bakke i forgrunden til højre ses en åben reberbane.

Billede 4.

Reberbanen kort før nedrivningen i 1968.

Billede 5. 

Reberbanens placering ses stadig i landskabet.

Billede 6.

Den nyanlagte Møllebakketrappe 1931-32.

Billede 7.

Møllebakkepavillonen tegnet af arkitekt August Johansen,
København.

Billede 8.

Møllerboligen, der hørte til Ulstrups mølle eksisterer stadig. Til højre anes resterne af traktørstedet.