Stationsbyen Høng

Tema
Sted
Tid

Stationsbybebyggelse
Høng
1898-

Beskrivelse

Høng opstod som en landsby med kro samt ting- og arresthus. Med anlæggelsen af jernbanen Slagelse-Værslev, indviet 1898 og opførelsen af stationen syd for landsbyen udviklede Høng sig hastigt som stationsby med handel og offentlige funktioner som skoler, posthus og bank mm.  

Øst for banen ligger industrikvarteret Vilhelm Pedersens Maskinfabrik fra begyndelsen af 1900-tallet. Virksomheden har haft stor indflydelse på byens udvikling og arkitektoniske byggestil, med bl.a. idrætshal til arbejderne. 

Byen udgør som helhed et kulturmiljø med mange velbevarede elementer, der på fin vis formidler områdets udvikling fra landsby til stationsby. De mange karakteristiske bygningselementer indeholder desuden stærke arkitektoniske kvaliteter, både i form af landsbyens lave, tætte bebyggelse samt stationsbyens 2-3 etagers bebyggelse langs Hovedgaden og industriens funktionalistiske bygningsvolumener og ensartede arbejderboliger. Byen indeholder generelt en homogen arkitektur med flere fine eksempler på nationalromantisk byggestil. 

 

Landsbyen 

Høng landsby var historisk grupperet omkring forten med gadekær og byens sydligste afgrænsning var Høng Kro, som senere blev hotel. Midt i landsbyen, ved gadekæret, ligger det fredede tinghus fra 1838, tegnet af arkitekten C.F.Hansen. Tinghusets værdier knytter sig specielt til det kulturhistoriske. Bygningen var ved opførelsen et meget vigtigt og fornemt værk i en lille landsby, bestilt hos landets absolut førende arkitekt, der forstod med små midler at give bygningen det rette udtryk af strenghed, alvor og orden, som funktionen og stilen krævede. 

 

Stationsbyen 

Udover at være station på Slagelse-Værslev banen blev Høng desuden endestation ved Høng-Tølløse-banen i 1901. 

Stationsbygningen er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck, der har tegnet de fleste stationer i Danmark på denne tid. Posthuset er tegnet af arkitekt Andreas Clemmesen, med inspiration fra barok arkitektur. I 1905 blev blev Høng Afholdshotel bygget ved stationspladsen. Disse markante bygninger, grupperet omkring en stationsplads, var karakteristisk for vores stationsbyer, men det er sjældent, at de som i Høng alle er opført samme sted. 

Efter anlæggelsen af jernbanen blev vejen mellem landsbyen og stationen i løbet af få år bebygget af forretningsfolk og håndværkere og blev til Hovedgaden. 

Vilhelm Pedersens Maskinfabrik 

Virksomheden blev grundlagt i 1910 og Høngs vækst var helt frem til 1990erne i høj grad knyttet til Vilhelm Pedersens Maskinfabrik, som ubetinget er den Høng-virksomhed, der med op til 275 ansatte har spillet den største rolle for byens udvikling.  

I 1950´erne gik man i gang med at fremstille maskiner til udstansning af overlæder til sko samt forskellige tekstiler, hvilket med årene udviklede sig til fremstilling af højt avancerede, computerstyrede værktøjs-maskiner.  

Produktionen stoppede i 1993 og fra 1995 til 2011 blev der produceret hospitalssenge i fabriksbygningerne af Invacare EC-Høng A/S. 

Fabrikkens bygninger er tidstypiske såvel hvad angår den løbende udvikling af produktionsmetoder, personalepleje og arkitektoniske strømninger. Helheden med elektricitetsværk, fabriksbygninger på rad og række, funktionærboliger, etageejendomme til arbejderne, direktørvilla og idrætshal er bemærkelsesværdig. 

Arkitekturen, som fortæller om velfærdssamfundets frembrud og elementer af virksomhedens bygningskultur, er defor bevaringsværdig. 

Særligt kan nævnes idrætshallenhallen fra 1942 (fredet) som blev opført til fabrikkens ansatte, Hallens ovenlys blev udført af Villum Kann Rasmussen og var prototypen på det senere Velux vindue. 

Vilhelm Pedersen opførte ligeledes arbejderboliger, b.la. på Møllevej og Odinsparken på Odinsvej 5-7. 

Bærende elementer

  • Selve stationsbybebyggelsen med stationsbygning, posthus, afholdshotel og forplads til stationen. 
  • Vilhelm Pedersens Maskinfabrik ved Østergade, idrætshal og velfærdsfaciliteter overfor maskinfabrikkens hovedindgang, direktørvilla og medarbejderboliger i byen, herunder boligblokkene på Odinsvej 5 og 7. 
  • Tidstypiske bygninger fra stationsbyepoken præger Hovedgaden, Odinsvej og del af kvarteret vest for jernbanen. 
  • Derudover Høng Ting og Arresthus (fra 1838), der er opført på den gl. landsbyforte. 

Eksisterende bevaringstiltag

  • Lokalplan nr. 25 for område langs Hovedgaden, Tingvej, Odinsvej, Strandvej, Vinkelvej og Jernbanevej i Høng. 
  • Lokalplan nr. 59 for et område til offentlige formål, boliger m.v. i Høng by.  
  • Lokalplan nr. 67 for et område til offentlige formål (skole m.v.) 
  • Lokalplan nr. 75 for et område til offentlige formål i Høng by.  
  • Fredet bygning: Løve Herreds Ting- og Arresthus. 
  • Fredet bygning: Idrætshal til V.P Maskinfabrik, Østergade 3. 
  • Bevaringsværdig bebyggelse: V.P. Maskinfabrik langs Østergade.  
  • § 3-beskyttet sø.
  • Kommuneplanramme H1.B01-02-03 og 08, H1.BL01, H1.CO1, H1.OF01 og 03-04, H1.TO2 

Sårbarhed/Trusler

Følgende aktiviteter kan påvirke kulturmiljøets integritet og oplevelsesværdi
negativt:

  • Alle bygninger er sårbare over for ændringer i arkitektur samt manglende eller forkert vedligeholdelse, der på sigt vil forringe det oprindelige kulturmiljø yderligere. 
  • Anlægget med tinghus og gadekæret er sårbar over for ændringer i form af byggeri samt manglende vedligeholdelse. 
  • Jernbanen er meget sårbar over for nedlæggelse. 
  • Vilhelm Pedersens Maskinfabrik. Nedrivning, manglende vedligeholdelse, eller om-, til- og nybyggeri af og ved helheden i fabriksmiljøet med elektricitetsværk, fabriksbygninger, funktionærboliger, etageejendomme til arbejderne, direktørvilla og idrætshal, der ikke er i harmoni med den eksisterende bebyggelse. 
  • De mange bygninger og fortællende elementer besidder gode muligheder for en udvikling af byens kulturelle aktiviteter, som kan være med til at understøtte Høng som en attraktiv erhvervs- og bosætningsby. 

Kort 1.

Tallene på kortet viser billedernes numre.


Kort 2.

Høng by ca. 1840

Kort 3. 

Høng by ca. 1900

Billede 1.

Det fredede Ting- og Arresthus med grønt anlæg og gadekær i forgrunden. 

Billede 2.

Bebyggelsens langs Hovedgaden er overvejende stationsbybebyggelse I varierende højde. 

Billede 3.

Høng station i 1907 set fra Hovedgaden ned ad Jernbanevej. Til venstre ses købmandsforretningen. denne tid havde postkontoret til huse i højre side af stationen. Først i 1908 blev Høng Posthus opført som en selvstændig bygning til højre for stationen. 

Billede 4.

Høng station set fra banen. 

Billede 5. 

Vilhelm Pedersens Maskinfabrik er et samlet  industriområde, som fin vis er integreret i byen. 

Billede 6.

Interiør, V.P.hallen 

Billede 7.

Interiør, V.P.hallen

Billede 8.

V.P.hallen set udefra