Tema
Sted
Tid
Vestsjælland
1600-
Beskrivelse
Den store landsby er usædvanlig med sine mange store, tætliggende bindingsværksgårde (16 gårde i 1682) i et uregelmæssigt gadeforløb med åbne
pladser og smalle smøger mellem gårdene.
Landsbyen fremtræder som en sjællandsk landsby før landboreformerne, og der er da heller ikke sket den sædvanlige udflytning af en del af gårdene fra landsbyen. Dette skyldes bl.a. at landsbyens gårdmænd i 1801 købte landsbyens jord under ét af Helsingegård.
Først i 1822 udskiftedes halvdelen af gårdene af landsbyfællesskabet og så sent som i 1862 de resterende gårde. Udskiftningen blev foretaget, så gårdene fik deres jorder på op til 9 forskellige steder, hvorved en udflytning ikke blev hensigtsmæssig.
I 1914 omdannedes fiskerbøndernes landingsplads til en egentlig fiskerihavn, hvorved en vis erhvervsspecialisering i hhv. landbrug og fiskeri opstod. Langs vejen til havnen opstod en bebyggelse af småvillaer til fiskeriets folk.
Bærende elementer
- Den tætte bebyggelse af gårde og huse, overvejende i bindingsværk, omkring et net af krogede gader og smøger i den centrale del af landsbyen
- Bebyggelsen af overvejende villaer i røde sten fra de første årtier af 1900-årene langs Strandvejen mod havnen
- Havnen med bassin, moler, slæbested og stranden med optrukne småbåde samt havnens fiskerirelaterede bygninger
Eksisterende bevaringstiltag
Udpluk af planer og beskyttelser:
- 4 gårde (Skansevej 10, Mortensgård, Strandvejen 38 og Hans Petersens gård) samt museets bygning er bygningsfredede
- 300 meter kirkebyggelinje rundt om Reersø Kirke
- Et område er omfattet af en kirkeomgivelsesfredning rundt om Reersø Kirke
- Lokalplan nr. 40—Bevaringsplan—For Reersø By
- Lokalplan nr. 31—For Reersø By
- § 3 beskyttede naturtyper (gadekær og vandhul)
Sårbarhed/Trusler
Følgende aktiviteter kan påvirke kulturmiljøets integritet og oplevelsesværdi negativt:
- Ændringer i gadestrukturen
- Nedrivning eller om-, til– og nybyggeri af og ved gårde og huse, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse
- Bebyggelse og tilgroning eller tilplantning på ubebyggede arealer mellem og bag gårde og huse, bag husrækken mod havnen og omkring denne
- Udbygning langs randen af byens gamle del, som slører indtrykket af kompakt, gammel uudflyttet landsby
- Turisme– og sommerhusbebyggelser, byudvikling samt opførelse af tekniske anlæg, som i omfang og skala ikke harmonerer med de nuværende bebyggelse og ubebyggede arealer eller som slører de historiske strukturer i og omkring landsbyen
Kort 1.
Tallene på kortet viser billedernes numre.
Kort 2.
Tallene på kortet viser billedernes numre.
Kort 3.
Tallene på kortet viser billedernes numre.
Billede 1.
Den lille kirke fra 1903-4 på
østskrænten nordøstligt i landsbyen, fra nord.
Billede 2.
Mindesten nord for kirkegården over øens erhvervelse af selveje til jorden i 1801, fra vest.
Billede 3.
Den store krogård midt i landsbyen, fra syd.
Billede 4.
Smedien med bolig midt i landsbyen over for kroen, fra nordvest.
Billede 5.
Den nordligste af landsbyens store firelængede gårde i bindingsværk (her overkalket) med stråtag. Gården er bygningsfredet, stuehuset og portfløjen er fra 1750-60, vest- og nordlængen yngre, fra syd.
Billede 6.
Gårdene ligger tæt i den uudflyttede landsby, der er kun en smal smøge mellem de to nordligste gårde, fra syd.
Billede 7.
Tætliggende bindingsværksgårde i bymidten, den fjerneste (Strandvejen 52) er bygningsfredet, fra nordvest.
Billede 8.
Lille velbevaret gadehus ved forten i den sydlige del af den gamle landsby, fra syd.
Billede 9.
Den fredede, (nu) trelængede bindingsværksgård, Mortensgård, i den sydøstlige del af den gamle landsby, fra vest.
Billede 10.
Slæbestedet i den lille fiskerihavn fra 1914, fra sydøst.
Billede 11.
Fiskerihavnen med akvakul-
turvirksomheden Musholm A/S i baggrunden, fra sydvest.
Billede 12.
Lille grundmuret bygning ved den gamle landingsplads ved havnen, fra syd.
Billede 13.
De fine villaer, de fleste i blank mur, langs Strandvejen mellem havnen og byen, fra sydøst.
Billede 14.
Hvor bygaden (Strandvejen) bliver til vejen mod havnen, fra nord.
Billede 15.
Villa på hjørnet af Strandvejen og den tidligere forte (Skansevej), fra sydøst.
Billede 16.
Den meget tætte bykerne i den gamle landsby, den fredede museumsbygning fra 1700-årene til venstre, fra syd.
Billede 17.
Skolebygning i den nordlige del af landsbyen, fra øst.
