Halvøen Reersø

Tema
Sted
Tid

Beskrivelse

Reersø nævnes i Kong Valdemars Jordebog omkring 1230 som en ø med "hus, dådyr og rådyr". Den bestod oprindelig af et antal holme, som efterhånden er vokset sammen ved lavtliggende engarealer til en ø, ligesom materialevandring langs kysten allerede i 1600-årene havde skabt en landtange mellem Reersø og Hals på fastlandet. Her går den eneste adgangsvej til halvøen, men tidligere brugte man også en ebbevej gennem Vejlen.

Øen skal tidligere have været skovdækket (jf. jagtdyrene i 1230), og beboerne har nydt fritagelse fra forskellige kgl. afgifter og tiende under henvisning til, at de var "fattige fiskerbønder". Iflg. sagnet skyldtes skattefriheden, at Reersøboerne havde reddet dronning Margrete fra et skibbrud, hvorefter dronningen "kvitterede" med afgiftsfritagelse.

På den vestlige del af halvøen blev i begyndelsen af 1960’erne opført et antal store telemaster og en radiostation. På de tidligere græsningsarealer nordligt på halvøen er nu en større sommerhusbebyggelse (uden for afgrænsningen), men de resterende eng- og strandengsarealer på halvøen og den ejerlavet tilhørende yderste del af Hals græsses fortsat i et vist omfang ligesom områderne omkring Flasken ved Halleby Å’s udløb. Ejerlavsgrænsen på Hals ses endnu sine steder markeret med en stensætning som hegn for kreaturerne.

Ved indkørslen til Reersø står en mindesten for forfatteren Thorkild Gravlund, der i sit forfatterskab (på sjællandsk) beskriver livet på Reersø.

Bærende elementer

Bærende elementer og strukturer er:

  • Halvøens bølgende agerland uden udflyttede gårde og husmandssteder
  • Den tætte, afgrænsede bebyggelse i landsbyen og langs vejen mod havnen
  • Strandengene omkring Vejlen og Flasken og på Skifterne
  • Resterne af stendiget, der afgrænser strandengene fra Hals

Eksisterende bevaringstiltag

Udpluk af planer og beskyttelser:

  • Reersø Vejle, Skifterne, Flasken og det yderste af Hals er fredet efter naturbeskyttelsesloven
  • Der befinder sig fire fredede fortidsminder (stenkammer og to dyssekamre) med tilhørende 100 meter beskyttelseslinjer i kulturmiljøet: to syd for byen, et på nordvestsiden af halvøen og et syd for Flasken
  • Lokalplan nr. 31—For Reersø By
  • § 3 beskyttede naturtyper (overdrev, kultureng, strandeng, eng, vandhuller, sø, strandoverdrev, strandsump, strandsø) samt vandløb i kulturmiljøet
  • 300 meter kirkebyggelinje rundt om Reersø Kirke meget få sten– og jorddiger

Sårbarhed/Trusler

Følgende aktiviteter kan påvirke kulturmiljøets integritet og oplevelsesværdi negativt:

  • Bebyggelse uden for den afgrænsede landsby
  • Tilplantning og tilgroning på de ubebyggede arealer
  • Manglende afgrænsning eller for lavt græsningstryk af strandengene
  • Ændring af vejstrukturen og af belægning. Opstilling af vejudstyr mv.

Kort 1.


Billede 1.

Strandengene ved Flasken, hvor Halleby Å løber ud i Storebælt, fra syd.

Billede 2.

Rester af stengærdet ved Gnibe Led, der markerer grænsen mellem Vinde Helsinges jorder på Hals og strandengene på Skiften, der hører til Reersø, fra øst.

Billede 3.

De græssede strandenge på Skiften med Reersø by i horisonten, fra nordøst.

Billede 4.

Strandgårdens runde, stråtækte kampestensfårehus fra ca. 1907 på strandoverdrevet ned mod Vejlen nord for landsbyen, fra syd.

Billede 5. 

Landsbyen Reersø set hen over strandengsbræmmen på vestsiden af Vejlen, fra nordøst.

Billede 6.

Halvøens bølgede agerland med radiomaster fra 1960-erne sydvest for landsbyen, fra nordøst.

Billede 7.

Mindesten over forfatteren Thorkild Gravlund, som skrev og virkede på Reersø, bl.a. oprettede han museet, fra
øst