De 100 Huse

Tema
Sted
Tid

Arbejder- og funktionærboliger
Kalundborg
1916-

Beskrivelse

Samtidig med at planerne om opførelsen af et skibsværft i Kalundborg tog form, blev spørgsmålet om at skaffe boliger til værftets ansatte rejst. Selv om der fra starten af kun var tale om planer om et mindre reparationsværft, så var det klart, at der ikke i byen kunne findes ledige boliger i det omfang, man havde brug for.

Da diskussionen om skibsværftet var på sit højeste i eftersommeren 1916, rejste Henckel spørgsmålet. Han mente, at der var behov for ca. 100 arbejderboliger, og mente, at det var på tide, at der blev dannet en ny byggeforening i byen. Han nævnte, at også en placering på ”Lyngen” ville være ideel.

Området var beliggende syd for købstaden på begge sider af landevejen til Slagelse og i gåafstand til det påtænkte skibsværft. Debatten om behovet for boliger satte skub i handlen med ejendomme i området, og allerede i september 1916 var man nået så langt, at bygningen af de første 8 af 28 ejendomme, der var tiltænkt skibsværftets overordnede funktionærer, gik i gang. Man havde afstukket to veje fra Slagelsevej mod vest, nemlig Svends Alle og Grethes Alle (se kortet). Bygningerne blev opført af murermester Carl Pedersen og tømrermester Chr. Petersen. De sidste 20 ejendomme opførtes af et par andre lokale håndværkerkonsortier, og det er i det hele taget karakteristisk, at hele det omfattende byggeri på ”Lyngen” blev gennemført af lokale håndværkere.

Samtidig med påbegyndelsen af funktionærboligerne blev der offentliggjort planer om at bygge 100 arbejderboliger på østsiden af Slagelsevej. Man tænkte sig ”ikke ensartede, men forskelligartede pæne hus i villastil” bygget for ca. 7.000 kr. pr. styk.

I april 1917 dannede kredsen omkring Henckel, med bankdirektør Niels Chr. Pedersen som den formelle leder, ejendomsaktieselskabet ”Kalundborg Lyng” med det formål at opføre sunde og gode arbejderboliger ”til de talrige familier, som skibsværftet vil drage til byen”. De oprindelige planer om forskellig- artede huse i villastil blev opgivet, og man præsenterede en stram plan for en rækkehusbebyggelse, som sammen med funktionærboligerne kom til at udgøre en ny bydel. Arkitekten bag bydelen var Anton Kristian Holnn-Møller (1883-1956), som står bag mange bygninger i Kalundborg fra denne tid. Han var primus motor i skabelsen af Kalundborg Haveby og meget interesseret i tankerne omkring Bedre Byggeskik. Han var oprindelig uddannet murer, og der er kun efterladt få spredte oplysninger om hans liv og virke. I en henvendelse til Kalundborg Byråd oplyste ”Kalundborg Lyng”, at selskabet selv skaffede den fornødne kapital til byggeriet, men søgte samtidig om støtte på anden vis, idet selskabet bad byrådet om i videst muligt omfang at forsyne den nye bydel med de samme bekvemmeligheder, som de ældre dele af byen havde. Konkret drejede det sig blandt andet om at føre vandledningen i Slagelsevej videre ud til kvarteret og lægge hovedledninger i de nye gader.

Hvis man skulle grave brønd til hver enkelt ejendom, ville byggeriet blive alt for kostbart. I første omgang sagde teknisk udvalg nej, men ændrede senere opfattelse og indstillede til byrådet, at kommunen optog et lån til projektets finansiering. Men elektriske ledninger kom ikke på tale, ”da man har erfaret, at selskabet ikke ønsker elektrisk lys på Slagelsevejs østside.”

Finansieringen skete ved hjælp af et 1.-prioritets-kreditforeningslån i Østifternes Kreditforening og som 2. prioritet et statslån optaget med kommunegaranti. Den del af byggesummen, som ikke kunne dækkes af disse to lån, fik man som et banklån, som ”Kalundborg Skibsværft” kautionerede for. Byggeomkostningerne var 7.500 kr. pr. hus, og det var hensigten hurtigst muligt at sælge husene, og derfor tilbød man hver lejer, der måtte ønske det, forkøbsret til sin ejendom. Huslejen var 6 % af byggesummen.

Kvarteret omkring skibsværftets arbejder- og funktionærboliger fremstår i dag som et meget bevaringsværdigt og helt unikt eksempel på byggeri, der er en konsekvens af industrialiseringsprocessen og skabt ud fra en enkelt stor virksomheds behov for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Byggeriet tåler vel sammenligning med de berømmede Bakkehuse på Bellahøj,
som blev opført af arkitekterne Iver Bentsen og Thorkild Henningsen i 1921, og som ellers regnes for århundredets første rækkehuse. Men hvor rækkehusene hos de to sidstnævnte tager udgangspunkt i opfattelsen af et samfund, der var på vej mod social udligning og en opløsning af klassesamfundet – udtrykt f.eks. i rækkehusenes helt ensartede facader, så var Holnn-Møllers bebyggelse præget af de sociale forskelle, der fandtes. Funktionærboligerne er større end arbejderboligerne, og de anbringes for sig selv på den ene side af vejen.

Kalundborg Kommune har i 2012 vedtaget en ny lokalplan for området, som skal bidrage til at fastholde og bevare bydelens helt specielle karakter.

Bærende elementer

Bærende elementer og strukturer er:

  • Det samlede område med robust, klar og velovervejet gade- og bygningsstruktur
  • Den gennemgående fine og tidstypiske arkitektur, som med blandingen af arbejder- og funktionærboliger alligevel tilsammen formår at udgøre en samlet helhed og sammenhæng.

Eksisterende bevaringstiltag

  • Kommuneplanramme - K06.B02 og K06.B01 – Boligområder
  • Lokalplan nr. 553 For bebyggelsen de 100 huse m.fl.

Sårbarhed/Trusler

Følgende aktiviteter kan påvirke kulturmiljøets integritet og oplevelsesværdi negativt:

  • Større ændringer i vej- og gadeforløb
  • Nedrivninger og om-, til- og nybygning af og ved huse og anlæg, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse i størrelse, udformning og materialer, samt manglende vedligeholdelse

Kilde

Kaj Buch Jensen: Matadoren Valdemar Henckel. København – Kalundborg 1877-1953

Kort 1.


Tegning 1.

Kalundborg Købstad. Byrådets journalsager, 1916.

Tegning 2.

De 100 huse. Tegningerne viser rækkehusbebyggelsen.
Bilag til Lokalplan 6.2-1, Kalundborg Kommune, 1992.

Tegning 3.

Udstykningsplan fra byrådets journalsager 1916/17.

Tegning 4.

De 100 huse. Funktionærboligerne placeret omkring Svends Alle og Grethes Alle. Arbejderboligerne i det indrammede felt øst for Slagelsevej omkring Niels Valdemars Alle, Poulas Alle og Ingeborgs Alle.

Kortbilag i Lokalplan 6.2-1, Kalundborg Kommune, 1992.

Billede 1.

De 100 Huse. Slagelsevej, april 2011. Som man kan se
på vinduerne, er der behov for at stille krav til udformning, hvis ikke området skal miste sin unikke karakter.

Billede 2.

Et eksempel på en af funktionærboligerne (dobbelthus) På Grethes Allé.