Stationsbyen Gørlev

Tema
Sted
Tid

Stationsbybebyggelse
Gørlev
1898-

Beskrivelse

Byens oprindelige karakter af agrar kirkelandsby (16 gårde i 1682) er i dag næsten helt fortrængt af stationsbypræget, som i dag gør byen til et sjældent harmonisk eksempel på en levende stationsby med mange velbevarede træk fra den lange udvikling.

Gørlev station er anlagt 1898, da Slagelse-Værslev-banen blev etableret.
Strækningen Høng-Gørlev var godsbane helt frem til o. 1990, men stationen og banen Gørlev-Værslev blev nedlagt 1971. Allerede før 1898 var der dog sket en vis bydannelse, især langs Kalundborg-vejen nord for vejgaffelen.

I 1896 fandtes: farveri, bageri, købmandshandel, maskinfabrik og andelsmejeri samt (sydvest for byen) en vindmølle. Med baneanlægget opstod en vis bebyggelse øst for og omkring stationen med hotel, valgmenighedskirke, apotek m.v.

Frem til 1920 lå brevsamlingsstedet i stationsbygningen, og i 1920 blev posthuset opført på Østerled.

I 1912 blev sukkerfabrikken opført, som medførte yderligere vækst til stationsbyen.

Langs Algade og Østerled ligger flere større klassiske stationsbybyggerier, samt mindre beboelseshuse og større villaer, hvoraf flere af disse har været beboelse for de mange arbejdere og funktionærer, der arbejdede på fabrikken.

Bærende elementer

  • det gamle gadenet og den tætte, ofte sammenhængende bolig- og forretningsbebyggelse i bykernen

     

  • de betydningsfulde enkeltbygninger og samlede anlæg i bydelen mellem jernbanen og Algade som stationsbygningen, apoteket, posthuset, teknisk skole, valgmenighedskirken m.fl.

     

  • andre funktionsbygninger f.eks. smedje

     

  • villaer og mindre boliger mellem og bag forretningsstrøgene og ved indfaldsvejene

Eksisterende bevaringstiltag

  • 300 m kirkebyggelinje rundt om Gørlev Kirke.
  • fredet fortidsminde med tilhørende 100 meter beskyttelseslinje ved kirken
  • Lokalplan nr. 27. For regulering af mindre byggeri i bykernen i Gørlev by
  • Lokalplan 28. For et område til center, boligformål og offentlige formål i Gørlev
  • Lokalplan nr. 47A. For et boligområde vest i Gørlev by
  • Lokalplan 56A - For et område ved Gørlev bytorv
  • Lokalplan nr. 59. For et område i Gørlev by ved Østerled/Tjørnhøjvej.
  • Lokalplan nr. 69. For etablering af et tankanlæg og parkeringsplads midt i Gørlev by
  • Lokalplan 72. For et centerområde (blandet bolig, service og erhverv) på delområde på den nedlagte sukkerfabrik
  • Lokalplan nr. 75 - For et område til blandet bolig, service og erhverv i Gørlev.
  • Lokalplan nr. 76. For et område til boligformål i Gørlev by
  • Kommuneplanramme G1.C01 Centerområde
  • Kommuneplanramme G1.B13 Boligområde
  • Kommuneplanramme G1.B04 Boligområde
  • Kommuneplanramme G1.B11 Boligområde
  • Kommuneplanramme G1.B09 Boligområde
  • Kommuneplanramme G1.B12 Boligområde
  • Kommuneplanramme G1.OF04 Offentlige formål
  • Kommuneplanramme G1.OF05 Offentlige formål

Sårbarhed/Trusler

Følgende aktiviteter kan påvirke kulturmiljøets integritet og oplevelsesværdi negativt:

  • større ændringer i vej- og gadeforløb

     

  • nedrivninger og om-, til- og nybygning af og ved huse og anlæg, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse i størrelse, udformning og materialer, samt manglende vedligeholdelse

Kort 1.

Tallene på kortet viser billedernes numre.


Billede 1.

Gørlev Station anlagt 1898 efter etableringen af Slagelse-Værslevbanen (nu beboelse), set fra nordvest.

Billede 2.

Gørlev Station, hovedindgangen med smukke murdetaljer og fint dørparti, set fra vest.

Billede 3.

Gørlev Station, oprindeligt vindue i vestfacaden med mønstermuring og "romansk" vinduesstik, set fra vest.

Billede 4.

Det tidligere posthus (nu boliger) fra 1919-20 på Østerled, set fra sydvest.

Billede 5. 

Det tidligere apotek (nu boliger) ved Østerled, opført i 1908, i røde mursten med sandstensgesimser og -relief i
gavltrekanten over feltet med "Apotek" og med smukt bevarede vindue og hovedtrappe, set fra sydvest.

Billede 6.

Den tidligere tekniske skole opført omkring 1920 med velbevarede, karakteristiske, tyndsprossede vinduer, set fra syd.

Billede 7.

Den tidligere valgmenighedskirke "Bethania" fra 1898 på Sdr. Allé, set fra vest.

Billede 8.

Biografbygningen på nordsiden af Østerled, set fra syd.

Billede 9.

Gørlevs middelalderlige sognekirke i den sydlige udkant af den gamle landsby, set fra sydvest. To runesten fra vikingetiden pryder i dag våbenhuset i Gørlev Kirke. Den mindste af runestenene er dateret til den tidlige del af 800-tallet og den anden til
slutningen af 900-tallet. Runestenen blev fundet i forbindelse med en renovering i 1921.

Billede 10.

Den gamle smedje på hjørnet
af Algade og Smedeparken
fra 1900, set fra syd.

Billede 11.

Smedjens østfacade mod Smedeparken med bevarede rundbuede vinduer.

Billede 12.

Bygård, "Dyrlægegården" i Algade i klassicistisk stil, fra slutningen af 1800-årene, set fra syd.

Billede 13.

Gårdrummet til "Dyrlægegården", med bindingsværkslænger og fint grundmuret tømrerværksted bagest, set fra vest.

Billede 14.

Solid toetagers byejendom på Østerleds nordside med spor af butiksparti, set fra syd.

Billede 15.

Hjørneejendommen Algade 10, fra ca. 1900, opført med udstillingsvinduer med cementindfatninger og "kvaderudsmykning" på det skråt placerede hjørneparti, set fra vest.

Billede 16.

Små villaer på en af de små gader (Duemosevej) på sydsiden af Algade, set fra nord.

Billede 17.

Den centrale del af Algade med ny husrække, der er forsøgt tilpasset de gamle huse, set fra vest.

Billede 18.

Stort stationsbyhus på Kirkevangen med cementpudset hjørnetårn og sandstensbånd, set fra sydvest.

Billede 19.

Tidligere villa, opført ca. 1912 af ejeren af den jord, som solgtes til sukkerfabrikken, nu del af rådhuset, set fra vest.

Billede 20.

De harmoniske små byggeforeningshuse fra 1920’erne og
30’erne på Solager nord for ejendommene ud til Østerled, set fra sydvest.

Billede 21.

Klassisk villa i "Bedre Byggeskik" på Tjørnhøjsvej, set fra øst.