I Danmark optager landbruget mere end 60 % af det samlede landareal. Samtidig er Danmark tæt befolket. Det giver store udfordringer, når arealerne skal planlægges og forvaltes på en måde, som også tilgodeser hensyn til landskab, natur, miljø, ny infrastruktur og byudvikling. Målsætningen om at opnå klimaneutralitet i 2050 og behovet for at finde arealer til fx vedvarende energianlæg gør blot udfordringen endnu større. I mange tilfælde er det heldigvis en mulighed at tilgodese flere interesser på samme areal.
Det er Planloven, der sætter rammerne for arealanvendelsen. Formålet er at sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet. Kommunerne har ansvaret for planlægning og skal balancere de mange forskellige hensyn.
Som planmyndighed skal Kalundborg Kommune med kommuneplanen fastlægge en hovedstruktur, rammer og retningslinjer for arealanvendelsen. Kommuneplanens tidshorisont er i udgangspunktet 12-årig, men der er brug for et mere langsigtet tidsperspektiv i planlægningen. De tekniske anlæg, der skal fremstille vedvarende energi, som fx et solcelleanlæg har en levetid på ca. 30-50 år med den nuværende teknologi. Efter endt brug kan anlægget fjernes og arealet bruges til andre formål. En ny skov og naturområder udvikler sig derimod over meget længere tid – flere hundrede år, og dermed får arealanvendelsen en mere permanent karakter. Den fremtidige planlægning bør derfor skabe en bedre balance mellem rækkefølgen og tidshorisonten på de forskellige samfundsbehov og interesser for at sikre en bæredygtig planlægning til kommende generationer.
Man kan i planlægningen med fordel se på, hvordan man kombinere forskellige interesser og temaer fra kommuneplanen. Fx kan solcelleanlæg opsættes på lavbundsarealer eller i områder hvor de naturmæssige interesser kan fremmes over den årrække, hvor der samtidig står solceller.
I Kalundborg kommune udgør udledningen af drivhusgasser fra lavbundsarealer de største bidrag fra landbrugssektoren. Planteavl udleder også drivhusgasser i form af lattergas, og der er husdyrbedrifter, der også bidrager med drivhusgasudledninger.
Skovrejsning (klimaskov) og udtagning af lavbundsjorde fra dyrkning kan give meget væsentlige CO2-reduktioner, øge biodiversiteten og give rekreative muligheder. Kalundborg Kommune ejer ikke selv væsentlige arealer, så en udvidet dialog med lodsejere og landbrug kan være en vej frem.
Kalundborg Kommunes rolle
Kalundborg Kommune vil som planmyndighed arbejde for at sikre en bæredygtig planlægning, der har et langsigtet perspektiv og som understøtter omstillingen hen mod klimaneutralitet i 2050.
Kalundborg Kommune vil arbejde for, at der kan skabes flere vådområder og rejses mere skov, det kan blandt andet ske i strategiske partnerskaber med virksomheder, landbrug og forsyningsselskaber.
Kalundborg Kommune vil revidere ’Strategisk Energiplan 2035’ inden udgangen af 2025, og i den forbindelse analysere biogaspotentialet.