Handlinger - CO2 reduktioner

Handlinger til reduktion af drivhusgasudledninger forventet årstal for implementering og anslået reduktionspotentiale. Indekset i tabellen henviser til en uddybende beskrivelse af handlingerne nedenfor.

Energiproduktion og fremtidens energisystem

I forbindelse med revision af kommuneplan 2024 vil der blive arbejdet med planlægning for opstilling af solcelleanlæg, vindmøller og biogasanlæg.

Der er mange forskellige interesser og hensyn der skal tages, når det kommer til brugen af det åbne land. Det gælder om at placere kommende pladskrævende VE-anlæg, så de producerer mest mulig energi uden at det går ud over naboer, natur og miljø.

Arealerne, der kan bruges til opstilling af VE-anlæg, er ikke ubegrænsede, det gælder om at udnytte pladsen bedst muligt. Mulighederne for multifunktionel arealanvendelse, hvor mange forskellige funktioner indgår i et samspil, skal undersøges i samarbejde med relevante aktører.

Solcelleanlæg
De 1.000 hektar ansøgte solceller (–023) - dækker ca. elforbruget i dag. Der er dog mange hensyn der skal inddrages i planlægningen.

Solcelleanlæg på bygninger
Solcelleanlæg på nuværende bygninger (privat/industri) og nybyggeri fremmes.

Vindmøller på land
Opgrader de gamle møller ud med nye.
Revurdering af flere vindmøller i Kommuneplanen.

Havvindmøller
Få udnyttet det åbne havvand, få en stor energiproduktion som er placeret hensigtsmæssigt.

Planlægning
Kommunen skal udpege områder til VE, sammen med lokalbefolkningen.
Vindmøller og sol langs transportkorridoren (motorvej og jernbane) placeres tekniske anlæg i fremtiden.
Multibrugerarealer, flere funktioner på samme arealer.
Overskudsvarme og sektorkobling til boligopvarmning i Kalundborg og Holbæk.

___

Ansvar
Kalundborg Kommune

Aktører
Lodsejere, naboer, energiselskaber, investorer, Kalundborg Kommune

Opstart
2023

Reduktionspotentiale
173.000 ton CO2, svarende til importeret el i 2019 produceret med fossile brændstoffer

Merværdi
Levering af grøn vedvarende energi til kommunen, mindsker CO2 udledningen, samt importen af strøm.
Muligheder for VE projekter der giver merværdier til lokalsamfund i form af medejerskab, økonomiske afkast, rekreative forbindelser, biodiversitet mv.

Uanset hvor gode vi bliver til at omstille energiproduktionen, udnytte og reducere energiforbruget, så vil der også være brug for kompenserende tiltag. Nye teknologiske løsninger, der kan kompensere for udledningen på andre områder, skal derfor være et væsentligt og nødvendigt bidrag til, at Kalundborg kommer i mål med ambitionen om klimaneutralitet senest i 2050.

Fangst, lagring og udnyttelse af CO2 (CCS/CCU) er en klimaløsning, som har et stort potentiale i forhold til at håndtere den stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren.

CCS virker ved at indfange CO2 fra røggasser og lagre den i undergrunden. I Danmark skal CCS bruges til både at nedbringe vores udledning af CO2 til atmosfæren og fjerne noget af den CO2, der allerede er blevet udledt til atmosfæren. Fjernelse af CO2 fra atmosfæren kan gøres med negative emissioner, hvormed der etableres CCS på biogene kilder såsom bæredygtig biomasse og biogas. Ved CCU anvendes den indfangede CO2 til f.eks. produktion af grønne brændstoffer til dekarbonisering af tung transport eller gødning.

___

Ansvar
Arbejdet med CO2-fangst foregår primært hos de store aktører (Ørsted og Kalundborg Refinery), men også øvrige virksomheder og Kalundborg Kommune arbejder med at fremme udviklingen gennem samarbejdet i Kalundborg symbiosen.

Kalundborg Kommune spiller som medlem i Kalundborg Symbiosen en væsentlig rolle og skal herigennem blandt andet søge nationale og internationale partnerskaber for at udvikle og optimere mulighederne for CO2-fangst og lagring.

I forbindelse med udpegning af områder til lagring af CO2 kan Kalundborg kommune få en aktiv rolle i planlægning og gennemførelse af projekter.

Aktører
Ørsted, Kalundborg Refinery og andre offentlige og private aktører (Kalundborg Symbiosen), der arbejder med CO2-fangst og lagring.

Opstart
2023

Reduktionspotentiale
CO2-fangst forventes at have et potentiale på omkring 470.000.000 ton CO2 netto pr. år fra 2030.

På Asnæsværket arbejdes der allerede i dag med udviklingsplaner for både CCS og CCU; Værket er kilde til biogen CO2, hvorfor der her er et unikt potentiale for at sikre såvel negative emissioner som produktion af grønne brændsler med CCU. Etablering af CCU ved Asnæsværket forventes inden 2030 at medføre CO2-reduktioner på i alt cirka 270.000 tons.

Etablering af CCU ved Kalundborg Refinery forventes inden 2030 at medføre en kulstofbinding, der svarer til en CO2-reduktion på i alt cirka 200.000 tons.

Merværdi
Mulighed for at understøtte erhvervsudviklingen generelt og tiltrække nye virksomheder, der kan anvende lagret CO2 i deres produktion.

Et begrænset antal produktionsvirksomheder, specielt i Kalundborg by bruger naturgas til deres fremstillingsprocesser. I Kalundborg er der 7 virksomheder der bruger gas til fremstilling og i Gørlev er der ligeledes 7 industrielle gasinstallationer.

De fleste virksomheder arbejder selv med omstilling fra naturgas til el.

Kalundborg Kommune har en opgave sammen med elforsyningsselskabet Cerius med at udbygge den lokale el infrastruktur så den kan understøtte en udfasning af gas.

Små- og mellemstore virksomheder kan have behov for at blive understøttet i at søge nationale støtteprogrammer til udfasning af olie og gaskedler.

___

Ansvar
Virksomheder, Kalundborg Kommune, Kalundborgegnens erhvervsråd

Aktører
Virksomheder, Kalundborg Kommune, Kalundborgegnens erhvervsråd, Cirius (elforsyningsselskab)

Opstart
2023

Reduktionspotentiale
79.000 ton CO2

Merværdi
Reduceret luftforurening fra afbrænding af gas.

Kalundborg Kommunes strategiske energiplan fra 2018 er ved at blive overhalet af udviklingen.

Dels er det blevet tydeligt, at der bliver brug for meget mere Vedvarende Energi, og dels er udfasningen af gas blevet accelereret, og endeligt er potentialet for at udnytte restvarme fra industrien i Kalundborg vokset, og ser ud til at vokse yderligere.

I en revideret Strategisk energiplan skal der ses mere på sektorkobling af energiformer, og på energi- og ressource udveksling i et regionalt perspektiv.

___

Ansvar
Kalundborg Kommune

Aktører
Kalundborg Kommune, Varmeforsyninger, Cerius (elforsyningsselskab)

Opstart
2023

Reduktionspotentiale

Merværdi

Varmeforsyning

Ca. 1.000 boliger i Gørlev, Kr. Helsinge, Sæby og Reerslev skal inden 2028 finde andre opvarmningsformer end naturgas.

Udarbejdelse af fjernvarmeprojekt. Enten samlet fjernvarmenet, eller med individuelle termonet. Der kan muligvis hentes overskudsvarme fra omformerstation ved Herslev.

___

Ansvar
Borgere og varmeforsyningsselskaber.

Aktører
Borgere og varmeforsyningsselskaber. Kalundborg Kommune kan bidrage med opbakning til forundersøgelser og nødvendig planlægning i forhold til Termonet eller anden kollektiv varmeforsyning.

Opstart
Planlægning pågår 2023-2024

Reduktionspotentiale
2.500 ton CO2

Merværdi
Sikring af boligers værdi i mindre byområder. Mulighed for ændring af varmekilde uden stor umiddelbar investering

Der gennemføres analyser af fordele ved at gennemføre kollektive varmeforsyningsløsninger i mindre byområder med mange oliefyr.

Udarbejdelse af varmeprojekter.

Kommunen understøtter lokale bysamfund der ønsker kollektive varmeforsyninger, som fx Termonet.

Kommunen arbejder på en løsning der kan tilbyde rådgivning til boligejere om grønne energieffektiviseringer. Evt. finansieret af EU programmet Elena.

___

Ansvar
Borgere og varmeforsyningsselskaber.

Aktører
Borgere og varmeforsyningsselskaber. Kalundborg Kommune kan bidrage med opbakning til forundersøgelser og nødvendig planlægning i forhold til Termonet eller anden kollektiv varmeforsyning.

Opstart
Analyseopstart 2023

Reduktionspotentiale
6.200 TON CO2

Merværdi
Sikring af boligers værdi i mindre byområder. Mulighed for ændring af varmekilde uden stor umiddelbar investering

Der skal fortsat arbejdes på at udbygge de eksisterende fjernvarmeforsynede områder.

Kalundborg Kommunes Energikoordinationsforum nedsat i 2022 fungerer som rum for gensidig sparring og inspiration forsyningerne imellem.

___

Ansvar
Varmeforsyningsselskaber

Aktører
Borgere og varmeforsyningsselskaber.
Kalundborg Kommune forestår nødvendig varmeplanlægning

Opstart
Pågår

Reduktionspotentiale

Merværdi
Sikring af ejendommenes værdi

Varmeselskaberne i Kalundborg Kommune anvender olie til varmeforsyningen. Olien bruges primært som reserve, og nødforsyning i tilfælde af vedligeholdelsesarbejder eller nedbrud af varmekedlerne.

Kalundborg Kommune har nedsat et Energikoordinationsforum, hvor varme- og elforsyningsselskaber deltager. Her vil temaet om alternativer til olie blive berørt. Mange selskaber arbejder allerede nu på at finde egnede alternativer – en viden andre kan drage nytte af.

___

Ansvar
Varmeforsyningsselskaber

Aktører
Varmeforsyningsselskaber, Kalundborg Kommune.

Opstart
Pågår

Reduktionspotentiale
3.800 ton CO2

Merværdi

LANDBRUG OG AREALANVENDELSE

Lavbundsjorde har et højt indhold af kulstof.

Når jorden drænes, kommer der ilt til kulstoffet, så det bliver omsat til CO2, der frigives til atmosfæren. Over tid er det store mængder.

Kalundborg Kommune vil gennem samarbejde og partnerskaber med relevante aktører understøtte at flere lavbundsjorde bliver vådgjort.

___

Ansvar
Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen

Aktører
Lodsejere, Naturstyrelsen, Kalundborg Kommune, Landbrugsorganisationer

Opstart
2024

Reduktionspotentiale
32.000 TON CO2

Merværdi
Helhedsorienterede projekter giver mindre udledning af næringsstoffer, skaber mere og bedre natur og mindre udledning af CO2.

Der er mulighed for at forløse det potentiale for ny natur, der ligger i vådgøringsprojekter. Vådgøring alene giver ikke automatisk høj biodiversitet. Her kan man hjælpe lidt på vej fx med ekstensiv græsning og genindførsel af plantearter, der hører til i vådområder.

I nogle lavbundsprojekter kan det være relevant at indtænke rekreative stier eller udsigtspunkter til gavn for lokalområdets beboere og andre der ønsker naturoplevelser.

Lavbundsjorde opmagasinerer nedbør og kan være med til at reducere skadevirkninger af ekstremregn og kan således være et virkemiddel i klimatilpasningen.

Kalundborg Kommune ønsker at indgå strategiske partnerskaber om etablering af skov i større skala. Andre kommuner har gode erfaringer med at få rejst skov i større omfang i samarbejde med fx forsyningsselskaber og Naturstyrelsen.

I Kalundborg kommune findes områder, hvor der vil kunne rejses mange hundrede hektar skov. Disse arealer er alle større sammenhængende områder, udpeget i kommuneplanen som ’skovrejsning ønsket’ blandt andet pga. drikkevandsinteresser, nogle steder endda særlige drikkevandsinteresser. Dertil kommer at skov på disse arealer kan bidrage til at forbedre biodiversiteten ved at skabe større sammenhængende naturområder og spredningsveje. Endelig vil der for disse områder være landsbyer, som vil opnå bedre mulighed for adgang til natur og rekreative oplevelser, ligesom der er potentiale for at koble landsbyer sammen med skovveje/stier.

Skovrejsning forudsætter en dialog med lodsejere og lokalområderne samt nærmere undersøgelse af de konkrete arealer og mulighederne for finansiering og partnerskaber.

Der skal udarbejdes en langsigtet strategisk plan for skovrejsning, herunder budget til investering i opkøb af arealer til skov og/eller jordfordeling.

___

Ansvar
Kalundborg Kommune

Aktører
Lodsejere, Naturstyrelsen, Forsyningsselskaber, Fonde

Opstart
2024

Reduktionspotentiale
5.000 ton CO2 svarende til 650 hektar skov inden 2030

Merværdi
Øget biodiversitet og rekreative muligheder.

Landmænd Kalundborg har udtrykt interesse for at etablere yderligere biogasanlæg i kommunen.

Der er udlagt et perspektivområde til placering af biogasanlæg i kommuneplanen.

Kommunen vil sammen med landbruget undersøge hvilke biogaspotentialer som findes i kommunen, og hvor der er teknisk grundlag for biogasanlæg der kan behandle husdyrgødning.

Det skal også undersøges, og rør infrastruktur der tidligere har været anvendt til transport af industrielle restprodukter kan anvendes til nye biogasproduktioner. Samt om symbiosetilgangen kan udbredes i oplandet til industrien i Kalundborg.

___

Ansvar
Kalundborg Kommune

Aktører
Landmænd, Kalundborg Kommune, Kalundborg Symbiosen.

Opstart
2024

Reduktionspotentiale
10.000 ton CO2

Merværdi
Reducerede lugtgener fra udbringning af husdyrgødning.

TRANSPORT

Kalundborg Kommune står for at skulle udskifte eksisterende gamle færger der sejler fra Havnsø til hhv. Nekselø og Sejerø. Færgerne planlægges udskiftet med el-færger.

Færgen, der sejler mellem Kalundborg og Samsø (Ballen) forventes ved planlagt udskiftning, at blive udskiftet til el-færge.

___

Ansvar
Kalundborg Kommune (Sejerø og Nekselø)
Staten (Samsø)

Aktører
Kalundborg Kommune (Sejerø og Nekselø)
Staten (Samsø)
Molslinjen (Samsø)
Borgere
Søfartsstyrelsen

Opstart
Nekselø/Sejerø - 2025-2026
Samsø – 2025

Reduktionspotentiale
2.134 tons CO2 (Sejerø/Nekselø)
6.000 tons CO2 (Samsø)

Merværdi
Bedre luftkvalitet i havnebyer. Mindre støjgener.

Kommunal bilflåde udskiftes til el-biler.

Totalomkostningerne for en elbil er i dag lavere end tilsvarende benzin- eller dieselbiler.

Det er fordi brændstofomkostninger og service/reparationer ol. for elbiler er lavere.

I takt med den løbene udskiftning af udtjente benzin og dieselbiler vil tilsvarende elbiler kunne erstatte dem.

___

Ansvar
Kalundborg Kommune

Aktører
Kalundborg Kommune
Enheder med biler

Opstart
2024

Reduktionspotentiale
913 ton CO2

Merværdi
Bedre luftkvalitet, støjgener reduceres. Lavere driftsudgifter

Der arbejdes med udbud af el-busser som erstatning for dieselbusser.

DSB har besluttet at elektrificere togdriften til Kalundborg.

___

Ansvar
Movia, DSB

Aktører
Movia, DSB, Kalundborg Kommune

Opstart
2025

Reduktionspotentiale
1.200 CO2 fra 2025, yderligere 1.445 CO2 fra 2030
1.000 ton CO2 fra el-tog fra 2028

Merværdi
Mindre støjgener. Bedre luftkvalitet

El- og varebiler skal erstatte tilsvarende diesel- og benzin køretøjer.

Skatter og afgifter spiller helt afgørende ind på hastigheden i forhold til denne grønne omstilling.

Kalundborg Kommune har en ladestander strategi, som skal medvirke til at øge antallet af offentligt tilgængelige ladestandere.
Igennem udbud vil Kalundborg Kommune medvirke til en geografisk spredning af ladestandere, så det ikke kun er de kommercielt mest attraktive pladser der får ladestandere.

Kalundborg Kommune vil desuden gå i dialog ed erhvervslivet om at omstille deres person- og varebilsflåder til el.

___

Ansvar
Staten, Kalundborg Kommune, virksomheder, private

Aktører
Staten, Kalundborg Kommune, virksomheder, Kalundborg Egnens Erhvervsråd, private

Opstart
2024

Reduktionspotentiale
43.000 ton CO2

Merværdi
Mindre støjgener
Bedre luftkvalitet

Transport af varer og gods på lastbiler, og entreprenørmaskiner og traktorer bruger næsten udelukkende dieselolie i dag.

I de kommende år skal disse transportformer omstilles til el- eller grønne CO2 neutrale brændstoffer.

Store virksomheder i Kalundborg har allerede varslet deres leverandører om- at også transporten af deres produkter råvarer og skal være CO2 neutral til 2030.

Kalundborg vil understøtte denne udvikling, og medvirke til at udbrede løsninger der fungerer til andre aktører. Kalundborg Kommune vil med planlægning ol. understøtte evt. ønsker fra industrien om at transporterer produkter og varer på tog.

___

Ansvar
Staten, Erhverv, Kalundborg Kommune

Aktører
Staten, Erhverv, Kalundborg Kommune

Opstart
2025

Reduktionspotentiale
18.000 ton CO2

Merværdi
Mindre støjgener
Bedre luftkvalitet

CIRKULÆR ØKONOMI

Cirkulær økonomi og CO2-reduktioner kræver øget og bedre genbrug og genanvendelse af byggematerialer. Al erfaring viser, at markedet ikke får det til at ske selv. En af de centrale barrierer er at få udbud og efterspørgsel til at mødes. Her er materialebørser og materialebanker et uundværligt værktøj.

___

Ansvar
Kalundborg Kommune/ARGO

Aktører
Større bygherrer
Entreprenører og Håndværkere
Eksisterende byggematerialeforhandlere og leverandører

Opstart
2025

Reduktionspotentiale
Betydeligt/skal undersøges nærmere.

Merværdi
Nye arbejdspladser
Mulighed for socialøkonomisk virksomhed

Kontinuerlig indsats, der indgår i de generelle indsatser for at mindske madspild og genanvendelse.

___

Ansvar
ARGO

Aktører
Kalundborg Kommune/ARGO
Offentlige og private

Opstart
2023

Reduktionspotentiale
Ukendt

Merværdi
Mindre spild – mulighed for billige fødevarer.

Kontinuerlig indsats, der indgår i de generelle indsatser for at styrke genbrug.

___

Ansvar
ARGO/Kalundborg kommune

Aktører
Samarbejde mellem offentlige og private

Opstart
2023

Reduktionspotentiale
Ukendt

Merværdi
Reduktion af plast-partikler i miljøet kan få stor positiv effekt på generel sundheds- tilstand for dyr og mennesker.